Christian Lassens Mindemuseum
Allgemein

Høstfest 2026

Efteråret er på vej og dette skal fejres på familien Lassens gård i Jardelund. Æbletræerne er fyldte med dejlige æbler og også valnøddetræet bærer frugt. Derfor er der høstfest søndag den 4. oktober 2026.

Festen starter kl. 14 med en andagt ved pastor Christine Phil fra den danske Kirke i Læk. Den finder sted på loftet af stalden, der i dagens anledning vil være pyntet festligt.

Efter gudstjenesten er der kaffe og friskbagte vafler i køreporten, hvor man kan hygge sig og få en god snak.

Passende til årstiden bliver der vist forskellige måder at forarbejde de friske æbler på.
Alle er velkomne til at smage på resultaterne. Selvfølgelig vil der være rigeligt med lækker æblesaft, der er presset af æblerne fra familien Lassens have.

Kom og nyd en dejlig efterårsdag på gården i Jardelund!